21. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Så er hun her: Simone Lykke deler fantastiske nyheder

Simone Lykke
Simone Lykke.
Foto: Dan Mariegaard
Der er stor lykke hos skuespiller Simone Lykke og kæresten Marcel Gottrup.

Tilbage i december kunne skuespillerinden Simone Lykke, som de fleste måske kender fra Netflix-serien ”Kastanjemanden”, sammen med kæresten Marcel Gottrup fortælle, at de ventede sig igen endnu et barn.

Parret har i forvejen datteren Wilma, der den 24. april kan fejre sin femte fødselsdag.Og nu er der altså kommet en lille ny til flokken.

Instagram kan man nemlig se, at den ventede datter nu er kommet til verden, og endda nogle dage før den oprindelige termin.

Tilbage i december fortalte hun nemlig SE og HØR, at terminsdatoen var den 29. april, men hun dukkede altså op ni dage tidligere.

På Simone Lykkes Instagram-opslag kan man se de to lykkelige forældre, og den lille nyfødte datter. Hvad hun skal hedde, afslører opslaget dog ikke, men mon ikke, at vi nok skal få et navn på den lille guldklump før eller siden.

Læs mere om: