Sådan fik Önder tilbuddet om at være dommer i Nybyggerne
Önder Yazar har aldrig haft et ønske om at være kendt eller medvirke i et tv-program.
Men da han blev kontaktet af en caster, der ville have ham med i forskellige typer af boligprogrammer, blev han nysgerrig.
Han optog en række afsnit til et boligprogram, men sprang fra i sidste øjeblik, da hans mavefornemmelse ikke var med. En anden caster havde opdaget hans naturtalent for at være ærlig og kontant, når han står foran kameraet – og han blev derfor anbefalet til at være dommer i ”Nybyggerne”.
– Det er fedt at være dommer i ”Nybyggerne”. Det er mig, der skal vurdere dem, og ikke nogle, der skal vurdere mig, fortæller Önder, der fandt vejen til tømrerfaget gennem sin folkeskolelærer, der så, at han havde et talent for træ, da han arbejdede i sløjdtimerne.
Du kan se "Nybyggerne" hver torsdag kl. 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.