
Sæþór Kristínsson står ikke for alt på bryllupsdagen: Dette har hans datter Gloria ansvar for

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínssons bryllup.
Der er rigtig meget, der er faldt på plads, men der mangler stadig et par småting hist og her, før de er helt i mål med den store dag.

Undervejs igennem der planlægning af brylluppet har de sørget for at inddrage Sæþór Kristínssons datter Gloria.
- Vi prøver at tage Gloria med så meget som muligt også, fordi hun skal være med på hele dagen, så også så hun føler, hun har haft en finger med i nogle ting, så det ikke kun bliver vores fest, fortalte han til BILLED-BLADET, der mødte ham til premieren på ”The Last of Us”.
Faktisk er der også dele af brylluppet, som Gloria selv har bestemmelsesret over.
- Hun har også fået klare opgaver og ansvarsområder på dagen, som hun skal stå for. Det elsker hun. Hun har fået en snackbar, hun har ansvaret for og nogle andre småting, fortalte den stolte far.
Derudover har Gloria også en vigtig rolle under vielsen.
For hun er nemlig ved sin fars side, når han skal føres op ad kirkegulvet.
- Min datter følger mig op på dagen, og Thomas går ind før med sin mor, fortalte han.

Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson skal giftes den 7. juni.
