
Sætter dato på operation: Helt speciel jul venter Søren Østergaard

Den 68-årige entertainer Søren Østergaard var forleden en tur i Holmens Kirke, der dannede den smukke ramme om en af årets mest traditionsrige julekoncerter i København.
Østergaard trådte ind i kirken med et stort smil, og BILLED-BLADETs udsendte fik mulighed for at spørge Østergaard om hans juleplaner.
I den forbindelse fortalte Søren Østergaard, der støttede sig til en fin og kulørt pyntet stok, at han har problemer med sit højre knæ.


Søren Østergaard med jule-joke
Søren Østergaard kan derfor se frem til en helt speciel jul.
Det bliver nemlig første jul med et nyt knæ.
– Jeg skal have nyt knæ og bliver ifølge planen opereret den 10. december, lød det fra Østergaard, der var i fint humør og havde overskud til en frisk bemærkning.
Søren fortalte således, at julemanden hjemme hos ham i år nok ikke siger ”ho, ho, ho!” men i stedet ”av, av, av!”.
