16. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sanne Salomonsen efter svær tid: Jeg er lykkelig for at være her

Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen
Foto: Mikael Rieck
På en skøn solskinsformiddag ankom Sanne Salomonsen til en festlig begivenhed midt i København. Det var skønt med lidt fest efter en tid med mange udfordringer og triste oplevelser.

Sanne Salomonsen var på gæstelisten til Dennis Knudsens søn Noahs dåb i Sankt Pauls Kirke midt i København, og det var en smilende og glad Salomonsen, der ankom til kirken.

Sanne gav udtryk for, at det var skønt at gå til barnedåb efter en tid med mange triste begivenheder i den nære vennekreds.

Sanne Salomonsen er lykkelig efter svær tid

- Det er så dejligt. Det er vidunderligt efter de her corona-dødsfald og alle de begravelser, jeg har været til. Jeg er lykkelig for at være her, og jeg er så glad på Dennis’ vegne, sagde Sanne Salomonsen, der beholdt solbrillerne på i det skønne solskinsvejr lørdag formiddag.

Sanne blev reddet på stregen

Efter en tid med økonomiske problemer kan Sanne Salomonsen i øvrigt ånde lettet op, så der var mange grunde til at smile på den smukke dag i København.

- Jeg vil sige, at jeg har reddet røven. Min røv er reddet. Alt er skønt, lød det fra Sanne som kommentar til et spørgsmål om hendes økonomiske situation lige nu.

Klar med ny julesang

- Jeg er lige blevet færdig med at lave en julesingle, som kommer ud her meget snart, og jeg har simpelthen gang i så mange ting. Jeg har så mange bolde i luften, og det er pissesjovt og mange af tingene er noget, jeg satte gang i under coronaen, og som jeg nu følger til dørs, fortalte Sanne Salomonsen, der ved ankomsten til dåben fik en varm modtagelse udenfor kirken, hvor Dennis Knudsens bror Dion stod klar med kys og kram..

Sanne Salomonsen og Dion
Sanne Salomonsen og Dion
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: