4. feb. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Sara Maria Franch-Mærkedahl har sagt op på TV 2: Det skal hun nu

Sara Maria Franch-Mærkedahl
Sara Maria Franch-Mærkedahl
Foto: Dan Mariegaard
Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl har fra 1. marts sagt op på TV 2.

Danskernes tv-vaner ændrer sig hele tiden, men vejr-udsigter er noget af det, som mange fortsat ser.

På TV 2 er vejrudsigterne i mange år blevet leveret af blandt andre Sara Maria Franch-Mærkedahl, men det kommer meget snart til at ændre sig.

Den 42-årige vejrvært og tidligere ”Vild med dans”-vinder har nemlig sagt op på TV 2.

Det fortæller hun i et opslag på LinkedIn.

”Efter flere år som fastansat hos TV 2, har jeg besluttet at opsige min stilling og bliver fra 1. marts freelance”, skriver hun i opslaget, hvor det også fremgår, at hun glæder sig til at prøve kræfter med det igen.

"Skulle du stå og mangle en moderator, konferencier, en vært, en foredragsholder, kommunikator eller i andre sammenhænge se et samarbejde med mig, så skal du være hjertens velkommen til at kontakte mig", lyder det videre i opslaget.

Privat danner Sara Maria Franch-Mærkedahl par med skuespilleren Nicolaj Kopernikus, og parret er lige nu i fuld gang med at renovere det hus, som de for nylig har købt på Østerbro i København.

Det kan man læse meget mere om her:

Læs mere om: