Schmeichel i uvant rolle: Peter og fru Laura til fornem fest
Peter Schmeichel og hans kone Laura var blandt gæsterne, da årets udgave af fundraising-festen ”Rock the Cure” blev afviklet i fornemme rammer i Moltkes Palæ midt i København.
Manniche tog imod Peter Schmeichel
Den tidligere superangriber for B1903, FC København og Benfica – Michael Manniche – var aftenens veloplagte vært, og han tog personligt imod alle gæster til en indsamlingsfest med auktion til fordel for Diabetes 1-forskning.
Også Michaels smukke hustru Birgitte Lillelund var med til fundraisingfesten.
Børnediabetes – Type 1 havde virkelig med stil rullet den røde løber ud og inviterede en lang række store navne til ”Rock the Cure”-Galla.
Udover Peter Schmeichel var blandt andre skuespilleren Paprika Steen og EM 92-topscorer Henrik Larsen på gæstelisten.
Schmeichel i uvant rolle
Peter Schmeichel havde en af aftenens hovedroller som auktionarius, da der blev sat gang i en auktion til fordel for diabetes-patienter.
At være auktionarius er en noget uvant rolle for Schmeichel.
Han har dog prøvet det et par gange før, så han følte sig nogenlunde rustet til den store og meget vigtige aften.