4. mar. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Cirkusrevyen-stjerner ankommer til Britt Bendixens bisættelse

Cirkusrevyen-stjerner ankommer til Britt Bendixens bisættelse
Britt Bendixen var gennem mange sæsoner koreograf i Cirkusrevyen, og mange af hendes tidligere kollegaer fra revyen var med til bisættelsen lørdag eftermiddag.

Mange forbinder især Britt Bendixen med ”Vild med dans”, men den karismatiske tv-dommer, der lørdag eftermiddag bliver bisat fra Holmens Kirke i København, havde også en fornem karriere, inden hun blev stjerne på TV 2.

Britt Bendixen er født ind i en dansefamilie, og gennem mange år var hun en anerkendt koreograf – blandt andet på Cirkusrevyen.

Her debuterede hun i 1968, og der var rigtig mange, både skuespillere og tidligere dansere, som har været en del af Cirkusrevyen i årenes løb, som lørdag var mødt op for at sige et sidste farvel til Britt Bendixen.

Britt Bendixen var koreograf i Cirkusrevyen sidste gang i 1995.

Hendes søn, Niclas Bendixen, der er gået i sin mors fodspor, har desuden både danset og lavet koreografi til revyen på Bakken.

Se billederne af de mange stjerner fra Cirkusrevyen til Britt Bendixens bisættelse i galleriet herover.

Læs mere om: