Se billederne: Ida Auken til galla i sin 15 år gamle brudekjole

Ida Auken 

Ida Auken 

Foto: Lars H. Laursen
Ida Auken kom i genbrug til aftenselskabet på Christiansborg Slot. Hun havde nemlig fået syet sin 15 år gamle brudekjole om.

Fredag aften er Folketinget, regeringen og danske medlemmer af Europa-Parlamentet samlet til aftenselskab på Christiansborg Slot.

Med på den store aften er blandt andre Socialdemokratiets Ida Auken, som så fantastisk ud i en støvet blå gallakjole.

Flot genbrug

Kjolen er ikke ny, for faktisk er det politikerens 15 år gamle brudekjole, der er blevet lavet lidt om til anledningen.

- Den er lavet af støvet blå thaisilke, og så havde den nogle tyl-applikationer, som vi har fjernet, og så har vi lukket en høj slids. Det var ikke en klassisk brudekjole, og hun havde lidt lyst til, at den fik en tur mere i manegen, fortæller designer Soeren Le Schmidt, som er manden bag den nye version af brudekjolen. 

På kjolen var der også syet en masse perler, ligesom politikeren også bar en transparent kappe sammen med den omsyede brudekjole. 

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Her kan man se, hvordan den smukke kjole så ud, da 44-årige Ida Auken fredag aften var til aftenselskab på Christiansborg Slot. 

Ida Auken i sin 15 år gamle brudekjole version 2.0. 
Foto: Lars H. Laursen

Ida Auken i sin 15 år gamle brudekjole version 2.0. 

Herunder kan man se, hvordan det så ud, da Ida Auken bar brudekjolen til sit bryllup for 15 år siden.

Bent Beier Sørensen og Ida Auken ved deres bryllup for 15 år siden. 
Foto: Søren Malmose

Bent Beier Sørensen og Ida Auken ved deres bryllup for 15 år siden. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden