19. nov. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Kurt Thyboe er blevet bisat

Fredag eftermiddag blev Kurt Thyboe bisat fra Annisse Kirke i Helsinge.

Fredag eftermiddag sagde familie og venner et sidste farvel til Kurt Thyboe.

Han døde 3. november efter kort tids sygdom. Han blev 81 år gammel.

Smuk bisættelse

Det var Annisse Kirke i Helsinge i Nordsjælland, der dannede ramme om bisættelsen.

Blandt de fremmødte var Thorkild Thyrring, som overfor Se og Hør fortalte om den storslåede Kurt Thyboe.

- Han havde et kæmpe hjerte for sporten. Jeg har ikke oplevet noget lignende i Danmark. Det er en lille kirke - den er næsten for lille til Kurt, fortalte Thorkild Thyrring.

Kurt Thyboes urne skal nedsættes på Annisse kirkegård, hvor hans hustru, Marianne, og søn også ligger. Marianne døde i januar i år, mens Tom døde af lungeproblemer, da han var teenager.

Kurt Thyboe var chefredaktør på Ugens Rapport fra 1971 til 1981, og blandt mange danskere var han en kendt boksekommentator. Han medvirkede også i ”Vild med dans” i 2010.

GALLERI: Kurt Thyboes bisættelse

Læs mere om: