SE BILLEDERNE: Verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau fylder 50

Den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau fylder 50 år i dag.

Det vrimler med talentfulde skuespillere i Danmark, og nogle af dem er så dygtige, at de også har fået en international karriere.

En af dem er Nikolaj Coster-Waldau, og i dag, den 27. juli, fylder den danske verdensstjerne 50 år.

Nikolaj Coster-Waldaus store succes

Han er opvokset på Sydsjælland og fik sit gennembrud med filmen ”Nattevagten” i 1994. Siden dengang har Nikolaj Coster-Waldau medvirket i en lang række film og tv-serier.

Blandt andet ”Rembrandt”, ”Ved verdens ende”, ”Black Hawk Down”, ”En chance til”, ”The other woman”, ”Selvmordsturisten”, ”Krudttønden” og ”Blekingegade”.

 

Udenlandsk succes

Men det er formentlig i rollen som Jaime Lannister i successerien i ”Game of Thrones”, at de fleste kender ham – særligt i udlandet. Og Nikolaj Coster-Waldau har da også været nomineret til den prestigefyldte Emmy for sin rolle. 

Privat er Nikolaj Coster-Waldau gift med Nukâka, som han mødte i 1997, da de begge var med i et stykke i Radioteateret.

Parret blev gift i 1998, og de har døtrene Filippa og Safina.

Se flere billeder af Nikolaj Coster-Waldau fra hans lange karriere i galleriet herover. 

BILLED-BLADET nr. 30, 23. juli 2020
Foto: ALLER MEDIA

BILLED-BLADET nr. 30, 23. juli 2020

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden