23. okt. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Se billedet: Ludwig af Rosenborg havde kæresten med til sin mors fødselsdag

Camilla af Rosenborg med sønnen Ludwig og manden, Ivan. 
Camilla af Rosenborg med sønnen Ludwig og manden, Ivan.
Foto: Jacob Ljørring
Camilla af Rosenborgs ældste søn, Ludwig af Rosenborg, havde kæresten med, da hans mor og hendes søster i weekenden fejrede 50-års fødselsdag.

Det er først 29. oktober, at Josephine og Camilla af Rosenborg fylder 50 år, men lørdag holdt de fødselsdagsfest for familien.

Deres tilsammen syv børn var naturligvis med til festen, ligesom også de to søstres svigerbørn tog del i fejringen, der fandt sted i Sorgenfri.

Mødte hinanden på Tinder

Camillas af Rosenborgs ældste søn, 22-årige Ludwig af Rosenborg, havde kæresten Karl Emil med til sin mor og mosters fejring.

- Vi har været kærester i lidt over halvandet år, fortalte Karl Emil, der arbejder med keramik, mens Ludwig er balletdanser og arbejder på Det Kongelige Teater.

Parret mødte i sin tid hinanden på Tinder, og i dag bor de sammen på Nørrebro.

Ludwig er klar på mere tv

For et par år siden medvirkede Ludwig, som er tipoldebarn af Christina 10., i DRs programserie ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?”, der satte fokus på han og familiens skæbne.

Siden har han fået flere tv-tilbud.

- For eksempel ”Ex on the beach”, men det var ikke lige mig, ler Ludwig, der er frisk på at lave mere tv, hvis det rigtige en dag dukker op.

Karl Emil og Ludwig
Karl Emil og Ludwig
Foto: Jacob Ljørring

Læs mere om: