Onsdag, 24. juni 2020 — af Helle Skram de Fries

Se de skønne billeder: Lisbeth Østergaards børn på ferie i Jylland

Lisbeth Østergaard.
Lisbeth Østergaard.
Foto: Hanne Juul
Den tidligere tv-vært er taget på sommerferie med familien i det jyske.
Lørdag var der afgang fra Amager for Lisbeth Østergaard, hendes mand Ralf Østergaard og ægteparrets to børn, Viggo på fem og Carlo på to.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
- Vi er lidt på turné i Jylland og har besøgt Aarhus kunstmuseum ARoS. -Nu er vi i Jesperhus Feriepark, hvor vi bor indtil torsdag 24. juni, fortæller Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET.

Kæmpe is til farmand

Fra ferieparken i Nykøbing Mors har Lisbeth Østergaard delt nogle billeder og tekst på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe. Blandt andre de her tre billeder. Det første med lille Carlo, så et med storebror Viggo og endelig et med farmand Ralf, der hygger sig med en kæmpe is.
Foto: Privat
”Hvem af mine 3 drenge, tror du har hygget sig mest i dag? Jeg tror, der er dømt dødt løb Og bare rolig, jeg har nydt det mindst lige så meget.”, skriver Lisbeth Østergaard til de tre pletskud.

Søskende-kærlighed

Sankthansaften var familien også i det jyske, og her tog Lisbeth Østergaard dette bedårende billede af sine to sønner.
Foto: Privat
”Lige så meget som de kan bekæmpe hinanden, lige så meget holder de af hinanden og er hver især klar med en krammer, når den anden falder og slår sig. Jeg elsker jer ubetinget og er så spændt på at følge jeres rejse ud i livet. Billedet her er ikke perfekt fotokunst, men jeg tror, det skal printes og hænges op hjemme på Amager.”

Far på plejehjem

Der er også blevet tid til et besøg hos Lisbeth Østergaards far, Ole, der er ramt af Parkinson og bor på plejehjem. Søndag går turen tilbage til København.

Vidunderlige Danmark

- Vi holder en uge ferie senere og overvejer at tage på camping. - Danmark er jo et vidunderligt ferieland, man skal bare lukke døren op og finde de skønne steder.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden