27. mar. 2023
Af Majken Munk

Se det smukke billede: Sofie Gråbøl så elegant ud i kongeligt genbrug

Sofie Gråbøl
Sofie Gråbøl
Foto: Birger Storm
På den røde løber til Bodilprisen var Sofie Gråbøl ikke til at overse i sit elegante look, som hun faktisk har haft på før.

Sofie Gråbøl var én af aftenens hovedpersoner, da der lørdag blev afholdt Bodilprisen.

Hun kunne prale af sin 10. nominering til en Bodil-statuette på aftenen for sin hovedrolle i Niels Arden Oplevs selvbiografiske film ”Rose”.

Her spiller Sofie Gråbøl kvinden Inger, som lider af skizofreni. Hun tager med sin søster Ellen og hendes mand Vagn på en tur til Paris.

På den røde løber dukkede den 54-årige skuespiller op i et elegant look, der nærmest tenderede til den hvide statuette, hele aftenen handlede om.

Hun var i en hvid buksedragt med bare skuldre, bindebånd i taljen og sorte detaljer langs kanterne.

Sofie Gråbøl
Sofie Gråbøl i den smukke hvide buksedragt til Bodilprisen.
Foto: Birger Storm

Det er den dygtige designer Jesper Høvring, der har kreeret buksedragten.

Det er ikke første gang, Sofie Gråbøl har den smukke dragt på.

Hun bar den første gang til et kongeligt arrangement.

Nemlig da hun var vært på ”Palæerne danser” i marts sidste år, hvor dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie deltog.

Faktisk havde Jesper Høvring skabt buksedragten særligt til den aften.

Læs mere om: