8. sep. 2018
Af Annemette Mikkelsen

SE DET SØDE BILLEDE: Lene Beier på baby-besøg i Landmand søger kærlighed

Michael Hansen, Vibeke Dysted Nielsen
Michael Hansen, Vibeke Dysted Nielsen
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Michael Hansen og Vibeke Dysted Nielsen mødte hinanden i den tredje sæson af ”Landmand søger kærlighed”. De blev i sommer forældre til en lille dreng, Markus.

Der var kærlighed i luften da Michael Hansen mødte Vibeke Dysted Nielsen i den 3. sæson af det populære program ”Landmand søger kærlighed”.
Og man kan roligt sige, at landmanden fandt kærligheden.
Der gik ikke længe, før parret blev smaskforelsket, og i dag er de flyttet sammen til Langeland.

I juli blev to til tre, da parret blev forældre til deres lille, søde Markus.
Den lille søn kom til verden ved akut kejsersnit på Odense Universitetshospital.

Besøg af Lene Beier

Forleden fik den lille familie fornemt besøg af værten på ”Landmand søger kærlighed” – den altid smilende Lene Beier - uden hvem Michael og Vibse næppe havde mødt hinanden - og uden hvem der således heller ikke havde været en lille Markus.
Hun delte bagefter et fint billede af dem alle fire med teksten:

- Michael og Vibse mødte hinanden i 3. Sæson af “Landmand søger kærlighed”.
De blev stormende forelsket, flyttede sammen på Langeland- og nu har de fået lille Markus sammen - det er virkelig stort!
Tillykke med hinanden og jeres dejlige Markus.

Læs mere om: