Se videoen: Nikolaj Hübbe viser smukke ballettrin
De næste mange uger står i ballettens tegn, når der rundt omkring i hele landet er optakt til den store balletfestival, som varer fra den 1. til den 9. juni.
Og allerede nu er Det Kongelige Teaters balletmester, Nikolaj Hübbe, godt i gang med at lære hele Danmark, hvordan man lærer de flotte trin.
Alle kan lære at danse ballet
I de næste par uger vil "Vild med dans"-dommeren i nogle korte videoer, som man kan se på Den Kongelige Teaters Facebook-side, lære danskerne, hvordan man danser ballet.
Den første video er nu ude, og her viser han det første trin i T-shirt og jeans til tonerne af Rasmus Seebach. Og det er noget, som alle kan lære, forklarer han.
Han opfordrer også danserne til selv at prøve kræfter med de smukke trin.
Upload din egen balletvideo
Man kan uploade billederne på instagram under hashtagget #dkdanserballet, og så glæder Nikolaj Hübbe sig til at se resultatet.
Se Nikolaj Hübbe vise de første dansetrin i videoen herunder.