24. apr. 2022
Af Majken Munk

Silas Holst og Nicolai klar til stor dag: Disse bryllupsdetaljer har vi styr på

Silas Holst og Nicolai Schwartz
Silas Holst og Nicolai Schwartz
Foto: Hanne Juul
Det er ikke alt – men meget – Silas Holst og Nicolai Schwartz har styr på om deres kommende bryllup.

I efteråret 2021 gik Nicolai Schwartz på knæ og spurgte, om kæresten gennem fem år, Silas Holst, ville gifte sig med ham.

Det blev heldigvis et ja, og nu er arbejdet med at få styr på den store dag gået i gang.

Styr på dato

Aller først har det forlovede par styr på datoen, og det bliver et sommerbryllup.

- Det er den 6. august, har vi da besluttet, og så bliver vi mange, fortæller Silas Holst, da han og Nicolai Schwartz er til premiere på ”The First Lady”.

Han forklarer også, at bryllupsfesten både skal foregå inde og ude.

- Vi krydser meget fingre for godt vejr, for så bliver det sjovere. Det er et ret fint sted, vi har valgt, fortæller han.

Børn skal med

Der bliver naturligvis også plads til Silas Holsts to børn Maggie My og Bob Jones, som han har med Johannes Nymark og Louise Mahnkopf.

Der er også styr på, hvad børnene skal, når festen når ud på det mørke nattetimer.

- Børnene skal med så længe de nu kan, og så kommer Johannes’ søster og svoger og tager dem med hjem, når de ikke kan mere. Så det er perfekt, fortæller han.

Parret har dog endnu ikke styr på vielsesringe eller på deres bryllupstøj, afslørede de.

Læs mere om: