Silas Holsts datter skal optræde på Det Kongelige Teater: Derfor kan han ikke være der
Silas Holst smiler lidt ekstra i dag, når han går på scenen i forestillingen "Kinky Boots".
Skuespilleren kan nemlig smile stort over, at hans niårige datter skal danse ballet på Gamle Scene på Det Kongelige Teater – og det er en stor dag for både far og datter.
Det skriver Silas Holst i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere.
– I dag er en kæmpe dag! Maggie skal danse ballet på Gamle Scene på @kglteater! Faderen skal selv stå på scenen i den anden ende af byen på samme tidspunkt. Sådan er det desværre bare i dag, skriver Silas Holst i opslaget, der er ærgerlig over, at han ikke skal se datteren Maggie My give sig i kast med piruetter og yndige ballerinatrin på Det Kongelige Teater.
– Men det gør mig alligevel stolt og glad at tænke på, at vi står på hver vores scene og danser på samme tid i eftermiddag. Jeg er STOLT, Mags!!!! ❤️❤️❤️, afslutter Silas Holst opslaget, hvor man kan se den stolte far, der giver sin datter et stort knus inden den vigtige forestilling.