10. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Simi Jan fik helt særligt opkald efter et oplæg for dronning Mary

Simi Jan medvirker i det første afsnit af "Jeopardy!". 
Simi Jan medvirker i det første afsnit af "Jeopardy!".
Foto: Jesper Sunesen
Simi Jan delte fornyeligt et billede af dronning Mary på hendes fødselsdag, som vakte gode minder hos korrespondenten.

Simi Jan, 44, havde fornøjelsen af at møde dronning Mary i 2018, hvor hun holdte en tale til "Børnenes dag".

Simi Jan kunne mærke nervøsiteten kommen sitrende, da hun skulle holde en tale foran 500 mennesker.

Men det gjorde hende endnu mere nervøs, da hun tænkte på, at dronning Mary også sad blandt publikum.

– Jeg fortalte en historie om min afghanske søster, der også hedder Mary, som drev et krisecenter i Kabul. I dag er afghanske Mary flygtning i USA, mens vores egen Mary er blevet dronning af Danmark. På den måde arter livet sig forskelligt, og det skal vi være bevidste om, fortæller Simi Jan til BILLED-BLADET, der blev ringet op af Mary Fondens direktør et par dage efter oplægget.

– Hun ringede for at sige, at hende og den daværende kronprinsesse blev dybt berørte over min tale. De ville gerne høre mere om krisecenteret i Kabul, da Mary Fonden har en særlig donation hvert år, som den daværende kronprinsesse selv håndplukker, fortsætter Simi Jan, der efterfølgende fik en glædelig nyhed.

– De ville gerne donere til min Mary i Afghanistan. Dronning Mary gjorde en kæmpe forskel for kvinderne. De græd af glæde, da de hørte nyheden, afslutter Simi Jan, der var meget bevæget over mødet med dronning Mary.

Simi Jan har i en årrække været TV 2 Nyhedernes faste udsendte i Kabul og Islamabad.

Læs mere om: