Annonce
17. nov. 2025
Af Majken Munk

Simon Stenspil er blevet dømt for bedrageri: Reagerer på dommen

Simon Stenspil reagerer på sin dom
Simon Stenspil reagerer på sin dom
Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce
Skuespiller Simon Stenspil er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk. Han sætter ord på dommen.

42-årige Simon Stenspil, som mange kender enten fra ”Badehotellet” eller som vinder af ”Vild med dans”, har fået sin dom mandag eftermiddag.

Abonnement på BILLED-BLADET

Han er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk i en forsikringssag.

- Det siger jeg egentlig ikke så meget til. Det er jo, som det er. Som jeg har sagt hele tiden, så fik jeg den straf, der nu er, fordi jeg har dummet mig. Den er jo ikke længere, fortæller han til Se og Hør og fortsætter:

- Det har jeg aldrig prøvet før, så nu har jeg det med på CV’et. Det skal jeg ikke mere af, så det er meget fint.

Skuespilleren købte i 2020 en speedbåd til 80.000 kroner, som han ifølge Se og Hør på retsmødet kunne fremlægge, at han havde forbedret for 65.000 kroner.

I 2021 blev båden stjålet, og da han skulle angive bådens værdi til forsikringsselskabet skrev han 120.000 kroner.

Annonce

Selskabet ville gerne have den originale kvittering for båden, men den kunne Simon Stenspil ikke finde, og han laver en falsk kvittering til forsikringsselskabet.

Det er han mandag blevet straffet for i retten ved Glostrup. Der er ifølge Se og Hør tale om en dom med prøvetid på ét år.

Mere om: