22. okt. 2025
Af Majken Munk

Sisse Fisker har fundet ny vej i livet: Det laver hun nu

Sisse Fisker har fundet en ny vej i livet
Sisse Fisker har fundet en ny vej i livet
Foto: Lars H. Laursen
Annonce
Den tidligere tv-vært Sisse Fisker har fundet en ny vej i livet efter at have været direktør i SMILfonden.

Der er med sikkerhed stadig mange, der forbinder Sisse Fisker med at lave tv, selv om det efterhånden er en del år siden, hun sidst var på skærmen.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hun har de seneste år knoklet hårdt som direktør for SMILfonden, der har til formål at gøre hverdagen lettere for børn med kroniske sygdomme, der ofte frekventerer på landets hospitaler.

I 2023 stoppede hun som direktør og gav sig selv en 100 dages timeout for at finde ud af, hvad hun så skulle bruge sin tid på.

Nu har hun fundet ud af det. Det skriver Femina.

For Sisse Fisker har i selskab med sin søster arrangeret vandreture i det italienske område Piemonte, hvor hun og familien har et hus.

- Selvfølgelig er der mange, der kender Piemonte, men jo ikke på samme måde som Toscana eller storbyerne Rom og Milano. Det er lidt bonderøvsagtigt hernede, det er slow living. Og så tænkte jeg, om man ikke kunne prøve at invitere nogen med ud at gå nogle af alle de ruter, jeg havde fundet frem til. De gode restauranter og de gode vingårde skal der da også være andre, der oplever.

Annonce

- Og så satte jeg det bare i gang, fortæller hun til Femina.

Det begyndte som en såkaldt con amore-projekt, men nu er der virkelig kommet skub i sagerne.

For et år siden kunne hun invitere de første gæster hjem i sit hus og vise dem rundt i det bakkede landskab i fire dage.

I løbet af det første år har hun og søsteren haft besøg af hele fem hold på mellem seks og otte vandrelystne gæster.

Annonce

Det ser også godt ud for næste år, hvor de allerede nu har fem udsolgte ture.

Sisse Fisker er stadig bestyrelsesformand for SMILfonden, som hun også kalder sig stifter af.

Mere om: