26. dec. 2022
Af Majken Munk

Sisse Fisker ser ind i en ny fremtid: Det glæder jeg mig til i 2023

Sisse Fisker
Sisse Fisker
Foto: Kaspar Wenstrup
I det nye år venter der den tidligere tv-vært Sisse Fisker noget helt nyt.

Sisse Fisker har de seneste otte år arbejdet som direktør for SMILfonden, der støtter kronisk syge og alvorligt syge børn.

Snart ændres hendes hverdag sig, og det ser hun frem til.

Ny rolle

I 2023 ændres hendes rolle i SMILfonden.

- Jeg skal holde 100 dages timeout, og så skifter jeg rolle fra direktør til bestyrelsesformand. Jeg skal slippe tøjlerne på driften og lade det leve lidt mere selv, fortæller Sisse Fisker til BILLED-BLADET.

Det betyder også, at hun skal tænke kæmpestore tanker, når det nye år oprinder.

Tid til at tænke

Hun skal nemlig til at tage sig tid til at finde på, hvad hun så skal bruge sin hverdag på, da bestyrelsesposten ikke er en fuldtidsbeskæftigelse.

- I det nye år glæder jeg mig til ikke at have nogle bagkanter. Når man når en alder, har man brug for en timeout, fordi det ene tager det andet. Jeg har virkelig ikke en plan, så jeg glæder mig til et år, hvor der er mere tid til mig selv, så jeg kan tænke nogle tanker. Jeg skal bare mærke efter, hvor jeg er henne, og hvad skal jeg bruge det næste af mit liv på udover Smilfonden, fortæller hun.

Læs mere om: