Skal du være med? Robinson Ekspeditionen søger nye deltagere
I Robinson Ekspeditionen kaster deltagerne sig ud i lidt af hvert. De skal prøve kræfter med hårde dueller, svære opgaver og så skal de selv fange deres mad, hvis de ikke vinder noget i dysterne.
Hvis de lyder som noget for dig, så kan det være, at du skal melde dig til Robinson Ekspeditionen 2024. Ekspeditionslederen Jakob Kjeldberg efterlyser nemlig nye deltagere på sin Instagram, hvis man har mod på at prøve kræfter med livet på en øde ø.
Jakob Kjeldberg har delt en video, hvor deltagerne fra den seneste sæson fortæller om, hvorfor man skal melde sig til ekspeditionen.
- Har DU det, der skal til for at komme med på Robinson Ekspeditionen? Send en mail og et par billeder af dig selv til robinson@mastifftv.dk og fortæl os, hvorfor DU skal afsted i 2024!, skriver Jakob Kjeldberg i videoen, som du kan se ovenover.
De eneste krav, der er for at melde sig til Robinson Ekspedition er, at man skal være over 18 år og i god fysisk form.