20. nov. 2016
Af Trine Larsen

Søren Fauli glæder sig til Vild med dans-finalen

Søren Fauli
Søren Fauli
Foto: Krestine Havemann
Instruktøren Søren Fauli, som seerne af "Vild med dans" snart får et gensyn med, stod søndag morgen tidligt op for at tage familien med til gallapremiere på julefilmen "Peddersen og Findus".

Filminstruktør Søren Fauli, der røg ud af "Vild med dans" som tredje par sammen med dansepartneren Karina Frimodt, får snart comeback på det dansegulv, han desværre måtte forlade så tidligt i konkurrencen.

For den spøgefulde og lune filminstruktør danser allerede på fredag ved finalen.

Det sker sammen med alle de andre medvirkende i "Vild med dans",. Træningen til den store finaleaften er allerede i fuld gang, selv om Sørens dansepartner, Karina Frimodt, har travlt, så de ikke kan øve så ofte, som de gerne ville.

LÆS MERE; Søren Fauli om "Vild med dans"-exit: -Svært at sige farvel til Karina

Alligevel stod Søren Fauli tidligt op søndag morgen. For sammen med hustruen Annika Fauli begyndte han dagen i Palads Biograferne i København med de to yngste af sine fem børn, Daimi, 6, og Alice, 3 - dem, der ivrigt også var mest kede af, at deres far blev stemt ud af "Vild med dans".

Søren Fauli til premiere på julefilm

Nu glædede de sig til gengæld til at komme ind og se julefilmen "Peddersen og Findus - den bedste jul nogensinde". Det var døtrenes første premiere, og de glædede sig naturligvis meget til oplevelsen og filmen.

Men også deres far var fuld af forventning. Det var blot til den kommende "Vild med dans"-finale, der fredag afholdes i Horsens.

- Vi dansede kun "sure" danse

- Det bliver rigtig hyggeligt at se alle de andre igen, siger Søren Fauli, der godt forstår, at danseparret blev stemt ud.

- Vi nåede jo kun at danse "sure" danse! Først vals og så tango'en, hvor jeg virkelig så så sur ud, at det var klart, vi røg ud, griner Søren Fauli, der ikke personligt har været skuffet over at forlade "Vild med dans".

Trøstet med par-tur til London

- Men min datter Daimi var utrøstelig, fortæller instruktøren, der trods udstemningen vandt på det personlige plan.

LÆS MERE: Karina Frimodt og Søren Fauli får uventet støtte til omdans - se fra hvem

- Jeg havde aftalt med min kone, at hvis jeg røg ud, skulle vi tage på en par-tur til London, så jeg havde jo noget at glæde mig til. Så det har vi været, og det var rigtig fedt, smiler Fauli glad.

Læs mere om: