13. mar. 2023
Af Majken Munk

Søren Ole og Cecilie har sat hjemmet til salg: Kærlighed hvor kragerne vender-parret viser huset frem

Søren Ole Clausen og Cecilie Andersen
Søren Ole Clausen og Cecilie Andersen
Foto: Jesper Sunesen
”Kærlighed hvor krager vender”-Søren Ole og Cecilie skal flytte, derfor har de sat deres nuværende hus til salg.

I slutningen af februar kunne Søren Ole Clausen og Cecilie Brandt Andersen løfte sløret for en stor privat nyhed.

”Kærlighed hvor kragerne vender”-parret annoncerede, at de har købt hus i Ribe.

Det betyder også, at de flytter fra huset i landsbyen Frifelt, som de har boet sammen i siden december 2020.

Nu har parret sat huset til salg.

Det afslører Søren Ole Clausen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

I opslaget opstiller han også en form for salgsannonce for huset, som ligger i landsbyen omkring 15 kilometer fra den store jyske by Ribe, som parret flytter til.

Huset er fra 1961 og på 142 kvadratmeter, mens der derudover også er en lille kælder.

Da parret flyttede sammen, satte de sig også for at renovere flere ting. De lavede blandt andet et flot walk-in-closet i et gæsteværelse, ligesom at køkkenet også fik sig en opfriskning.

Søren Ole Clausen afslører også, hvad husets pris er. Er man interesseret i at købe huset, er det sat til 468.000 kroner med en overtagelse den 1. september 2023.

Samtidig deler han en række billeder af huset, som forhåbentlig kan lokke købere til.

Faktisk har Søren Ole Clausen allerede oplevet stor interesse for det fine hus.

Han uddyber til BILLED-BLADET, at der har været seks fremvisninger i skrivende stund.

Hvis man ønsker at se nærmere på huset i Frifelt, kan man kontakte Søren Ole Clausen via informationen i opslaget.

Læs mere om: