
Søs Egelind og familien har altid en fest: Men én ting synes hun er forfærdelig

Søs Egelind er en kvinde med mange talenter.
De fleste kender hende nok bedst som skuespiller, men hun også engang gjort sig som en udmærket danser, da hun var med i ”Vild med dans”.

Derudover har hun de seneste 25 år også arbejdet med landbrug. Hun bor på et landsted, hvor der er krav om, at der skal drives landbrug.
Selv om hendes talenter rækker langt også i køkkenet, så går hun faktisk ikke særlig meget op i den mad, hende og familien får til jul.
- Jeg går personligt ikke særlig meget op i julemaden. Det er forfærdeligt at lave, selv om jeg er god til at lave mad. Det er jo en forfærdelig timing, for alt skal være varmt. Der ligger jo et tungt åg på moderen, der står i køkkenet. Når man bliver ældre, er der uddelegering. Vi aftaler altid, at vi kommer med noget, så det ikke er én, der står med det hele, fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til Skuespillerforeningen af 1879’s julestue.
Søs Egelind ser selvfølgelig frem til juleaften, som hun skal holde med sin familie, der inkluderer døtrene Molly og Carla samt deres familier.
- Jeg skal holde jul sammen med familien, og det er en fest. Vi holder virkelig en fest. Det er så skønt. Jeg kommer fra en familie, som ikke er særlig stor. Vi var egentlig tre. Så det er enormt fantastisk at holde en Fanny og Alexander-jul. Det er det gode ved at blive gammel, så får børnene nogle børn og pludselig er man mange. Det er absolut et højdepunkt med juleaften, fortalte hun med et stort smil.
