Sofie Linde: Det øver jeg mig på som vært
”Velkommen til X Factoooor”, storsmiler Sofie Linde hver fredag, når hun troner frem på skærmen i bedste sendetid.
Og det kan se legende let ud for TV-darlingen, som efterhånden har mange TV-timer på sv’et.
Men det er en svær kunst.
- Rent håndværksmæssigt er det svært. Jeg har tid i mit øre, og så kan jeg et manus udenad, men det er svært at overholde, fordi der sker en masse uforudsigeligheder. Man skal multitaske og se rolig ud i ansigtet, fortæller hun.
Giver sig selv udfordringer
Selvom værtsrollen bliver mere vant med tiden, er der stadig småting, som Sofie Linde øver sig i.
- Man skal give sig selv nogle udfordringer for at blive bedre. Jeg øver mig i småting. Man er meget bevidst omkring sine arme. Den klassiske er at stå med armene på en bestemt måde. Men det skal føles naturligt, griner hun mens hun bevæger armene statisk op og ned i takt med, hun taler.
Du kan følge den spændende udvikling i Five Chair Challenge på fredag kl. 20 på TV 2, når der endnu engang blændes op for ”X Factor”.