
Sofie Linde og Joakim Ingversen sendte hilsen: Derfor måtte de melde afbud

Reality Awards 2026 hylder alle de bedste øjeblikke, der er sket i årets løb på tv.
Undervejs deles der en række store priser ud til de tv-stjerner, der har præsteret flot.

Én af priserne er ”Årets vært”, hvor der var mange populære tv-værter, der var nomineret.
Det endte med at være ”Hotel Romantik”-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen, der løb med sejren.
Desværre kunne ægteparret ikke være til showet.
Alligevel var de med i showet. Sofie Linde og Joakim Ingversen sendte nemlig en videohilsen.
Videoen begyndte med, at parret hoppede og skreg, for de var oprigtigt glade for at få prisen.
De takkede naturligvis for prisen som ”Årets vært”.
Men de forklarede også, hvad årsagen var til, at de ikke var der til Reality Awards.
Sofie Linde og Joakim Ingversen sagde, at de ikke kunne være til Reality Awards, fordi de er på Møn.
På videoen kunne man se en smuk udsigt over noget vand, men det var svært at tyde, om det var vand på Møn, eller om de to værter kun sagde det med et glimt i øjet.
Efter deres videohilsen kom to nye tv-stjerner på scenen.
Flemming og Kurt indtog scenen for at modtage prisen på Sofie Linde og Joakim Ingversens vegne.
Navnene ringer måske ikke en klokke, men senere i år – foråret for at være eksakt – dukker de op på tv-skærmen. De er nemlig med i anden sæson af ”Hotel Romantik”.
”Hotel Romantik” vender tilbage på DR i april.

