
Spice Girl-stjerne er blevet gift: Helt særlig person designede kjolen

Lørdag blev det store popikon Mel B – eller Melanie Brown – gift ved et storslået bryllup i London.
Hun blev gift med frisør og hårstylist Rory McPhee, og sammen holdt de et overdådigt bryllup med flere kendte gæster.
Man skulle ellers have troet, at man derfor ville se Melanies tidligere gruppemedlem, Victoria Beckham, men hun var altså ikke at spotte blandt gæsterne.
Flere medier skriver, at Victoria Beckham er ude at rejse og ikke havde mulighed for at deltage i brylluppet.
Selvom hun ikke var fysisk til stede, spillede hun dog en stor rolle i brylluppet.
Det er nemlig hende, der har designet Melanies smukke brudekjole.
Kjolen var, som traditionen foreskriver, hvid og gulvlang, men det var de perlebesatte detaljer og de elegante rynk ved brystet, der for alvor gjorde den til noget særligt.
Du kan se både Melanie Browns smukke brudekjole - og gommens noget usædvanlige look i artiklen herunder:

Victoria Beckham - eller Posh Spice - havde faktisk også designet brudens mors kjole.
Selvom Victoria ikke kunne være der, sendte hun søde tanker over Instagram, hvor hun delte flere stories, som var fyldt med gode minder fra de to veninders ungdom.