23. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Spise med Price vender tilbage med særudgave: Dette land har de to brødre besøgt denne gang

Spise med Price
Adam og James Price i DR-programmet "Spise med Price".
Foto: DR/Jacob Snedevig
Brødrene Price har 15. sæsoner af "Spise med Price" på bagen – og nu kan trofaste seere af programmet se frem til et nyt særafsnit af programmet.

James Price var klar til at skyde sommersæsonen i Tivoli i gang med en tur i den legendariske rutsjebane, som i år kunne fejre 110 år med glade gæster ombord.

James Price er i år kapelmester på Tivolirevyen – men det er langt fra det eneste, som den erfarne komponist har på tapetet.

Tv-kokken kunne nemlig fortælle, at han netop er hjemvendt fra tv-optagelser på madprogrammet "Spise med Price", hvor de to brødre endnu en gang er draget ud i verden for at finde nye, kulinariske retter.

– Jeg er lige kommet hjem fra optagelser i går. Vi har lige været nede og lave en Bruxelles-special, fortæller James Price til BILLED-BLADET.

– Det er forbindelse med parlamentsvalget den 9. juni, så synes DR, at det var sjovt at finde en anden indfaldsvinkel og formidle, hvad det er, der sker når vi går til stemmeurnerne, fortæller den garvede tv-kok.

Det var også en glad Adam Price, som BILLED-BLADET mødte senere på dagen, da han skulle til den årlige åbning af restaurant Grøften i Tivoli.

Han var glad for det mad, som de to brødre fik lavet i Bruxelles.

– Vi har lavet de belgiske klassikere. Vi har naturligvis lavet moules frites, belgiske vafler og deres mormorret, der hedder carmonnnade flamande, siger Adam Price, der fortæller, at programmet får titlen "Spise med Unionen".

Programmet får premiere i begyndelsen af juni, så det kan ses op til parlamentsvalget.

Læs mere om: