18. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Statsminister Mette Frederiksen med rørende hilsen: Må du hvile i fred Leo!

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen
Foto: Mikael Rieck
Danmarks statsminister takker Leo for festen, og hylder duoen Leo og Sussi for at gøre tingene på deres egen måde.

Sussi Nielsen har her til morgen fortalt hele Danmark, at hendes mand Leo Nielsen er sovet ind efter et længere sygdomsforløb.

Statsminister Mette Frederiksen er en af mange, der sender varme hilsner og samtidig hylder Sussi og Leo for deres måde at levere fest og farver til os alle gennem en lang karriere.

Mette Frederiksen støtter Sussi

- Mine varmeste tanker til Sussi. Må du hvile i fred, Leo, skriver statsminister Mette Frederiksen blandt andet i et opslag på Instagram lørdag morgen.

Mette Frederiksen skriver også følgende:

“Tak for festen. I nat er Leo Nielsen sovet stille ind. Sammen med sit livs kærlighed, Sussi, har han i årtier spillet op til fest og dans. I Skagen og til koncerter landet over. En helt særlig duo. Aldrig bange for at gøre tingene på deres egen måde”.

Læs mere om: