8. apr. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Stine fra Landmand søger kærlighed: Har fået tre nuttede hundehvalpe

Stine Marthine Pedersen
Stine Marthine Pedersen
Foto: Anders Brohus/TV 2
Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed" har i dag fået nye beboere i form af tre nye hundehvalpe.

De seneste dage har Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed" ventet i spænding.

Hunden Ella har ventet hvalpe hvert øjeblik, og torsdag kom de så endelig.

Tv-parret flyttede sammen ind på en landejendom nær Brørup tidligere på året, og nu har de fået tre ny beboere.

"3 små numser med 3 haler. Ella har fået tre små hvalpe, to drenge og en pige. Hvor er naturen dog fascinerende. Jeg er altid dybt fascineret, når jeg ser nyt liv komme til verden, hvad end det er en ko der er ved at kælve, eller en kylling der er ved at klække, eller som i dag Ella der har fået tre velskabte hvalpe. Hvor er det dog fantastisk, skriver Stine på Instagram.

Her kan man man også se en kær video af de tre nye hundehvalpe, som er i fuld gang med at die ved deres mor.

BILLED-BLADET har fået lov til at dele Stines Instagram-opslag.

Læs mere om: