13. jan. 2023
Af Majken Munk

Stjal showet med glamourøs kjole: Mascha Vang var en udfordring for kendt designer

Mascha Vang
Mascha Vang
Foto: Martin Høien
Mascha Vang var nok lidt af et hovedbrud for designeren, hun bad om hjælp, da hun skulle bruge en kjole til filmpremieren på "Babylon".

Torsdag var der premiere på Hollywood-filmen ”Babylon”.

Den røde løber var rullet ud, og det fik en lang række kendte danskere til at dukke op.

Én af dem var Mascha Vang, som stjal showet i smuk rød kjole, der er designet af Lasse Spangenberg.

Lasse Spangenberg hjalp

Mascha Vang fortæller, at den figursyede røde kjole var lavet af hendes gode ven.

- Det er Lasse Spangenberg, der lige har syet den sammen, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Mascha Vang
Mascha Vang i den smukke røde kjole, som designer Lasse Spangenberg har kreeret til premieren på "Babylon".
Foto: Martin Høien

I dårlig tid

Men Lasse Spangenberg fik lidt store øjne, da han første gang blev præsenteret for, at Mascha Vang manglede en kjole til premieren.

Hun var nemlig ikke ligefrem ude i god tid.

- Jeg gik ind til ham i går eftermiddags. Jeg er altid typen, der er i virkelig dårlig tid. Så jeg sagde: ”Kan du sy en kjole?”. Så sagde han: ”Ja, det kunne han da godt. Hvornår den skulle være færdig?”. ”I morgen” svarer jeg, fortæller hun grinende.

Tog det pænt

Heldigvis kender Mascha Vang og Lasse Spangenberg hinanden godt.

Så han tog den korte varsel på bedste vis.

- Han kender mig efterhånden. Det er altid SOS med mig. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal have på før et par timer forinden, fortæller hun videre.

Læs mere om: