
30. jul. 2025
Af Caroline Andersen
Stor seersucces: Hotel Romantik indtager førstepladsen

Joakim Ingversen og Sofie Linde.
Foto: Holger Rytter/ DR
DR har taget seerne med storm med "Hotel Romantik", der stille og roligt er kravlet op på førstepladsen på tv-listen.
Der er et væld af danskere, der sidder klisteret til skærmen, når 20 seniorer dater hinanden i det nye DR-datingprogram "Hotel Romantik", der finder sted i naturskønne Schweiz.
Her viser tallene, at "Hotel Romantik" startede med en sjetteplads, da programmets første afsnit blev sendt.
Nu er programmet røget op på en førsteplads med hele 671.000 seere på henholdsvis live og på streaming.

Læs også
Forsvarer Sofie Linde og Joakim Ingversen i Hotel Romantik: Passer slet ikke
På en anden plads ligger TV 2-programmet "Som sunket i jorden", der har fået 657.000 seere.
Det er værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen, der styrer slagets gang, når de ti mænd og ti kvinder i alderen 62 til 78 år tjekker ind på hotellet i Schweiz, hvor de skal forsøge at finde kærligheden.