18. jan. 2014
Af af Casper Nielsen

Stort tillykke til Sarah Zobel

Sarah Zobel.
Sarah Zobel.
Foto: AOP
Den tidligere model Sarah Zobel kan i dag fejre en helt særlig dag.

Psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel har fødselsdag i dag - og endda en rund én af slagsen. Lørdag den 18. januar er det nemlig 40 år siden, hun kom til verden som datter af fotomodellen Anita Zobel og erhvervslederen Peter Zobel.

Sarah Zobel er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har læst ved Webster University i London og Columbia University i New York City.

Hun arbejdede derpå med leder- og medarbejderudvikling hos Novo Nordisk og Compass.

I dag underviser Sarah Zobel i meditation og driver sin egen erhvervspsykologpraksis.

Sarah Zobel er også forfatter til bogen ”Lev dig Lykkelig – med positiv psykologi”.

Rigmor Zobels halvsøster har været gift med danseren Alexander Kølpin, med hvem hun har to børn, Roberta og Vincent.

Lige nu danner Sarah Zobel par med sangeren Burhan G., som hun har købt lejlighed med på Frederiksberg i København - og selv om det endnu ikke vides, hvordan Sarah Zobel fejrer den store dag, kan det være, at Burhan G. sørger for, at fødselaren i dag bliver bragt ”Tættere på himlen”, som en af hans store hit lyder.

Læs mere om: