17. dec. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Sygeplejeskolen-stjerne vært ved stor prisfest

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20181010_han9988.jpg
Foto: Hanne Juul
Mange kender ham som Bjørn i "Sygeplejeskolen", men til februar skal den sjove skuespiller Jesper Groth spille sig selv, når han styrer showet til årets store Bodil-fest.

Jesper Groth er kendt fra blandt andet ”Sygeplejeskolen”, ”Parterapi” og fra årets melodigrandprix, hvor han lavede komiske indslag med legenden Stig Rossen.

Og nu kaster det unge, humoristiske talent sig ud i endnu en udfordring.

Jesper Groth: Jeg glæder mig helt vildt

30-årige Jesper Groth skal nemlig være vært for Bodilprisen, Danmarks ældste filmpris, i 2020.

- Jeg glæder mig helt vildt! Mildt sagt er det meget få, der slapper af i de bløde sæder lige præcis dén aften, så jeg vil prøve at løsne stivheden lidt op.

- Danmark er et stolt, gammelt filmland, så jeg håber, at jeg også – med et par esser i ærmet – kan få folk til at tænke over, hvad de er en del af og at tabe og vinde med samme sind. Jeg er blot en ælling i andedammen, så jeg ser en gunstig lejlighed til at skræppe op! siger han i en pressemeddelelse.

De nominerede til årets store Bodil-fest bliver offentliggjort den 10. januar, og vinderne bliver afsløret ved det store gallashow med Jesper Groth i spidsen den 29. februar.

https://imgix.billedbladet.dk/20190308_wen_-_jesper_groth_18.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Jesper Groth

Læs mere om: