29. jan. 2024
Af Caroline Andersen

Terese Sau Hansen vandt Den store bagedyst: Nu afslører hun en stor nyhed

Terese Sau Hansen fra "Den store bagedyst". 
Terese Sau Hansen fra "Den store bagedyst".
Foto: Gregers Overvad
Terese Sau Hansen løb med trofæet i "Den store bagedyst". Nu er der store nyheder på vej fra "Bagedyst"-stjernen, der har kastet sig over et nyt, stort projekt.

Det var med stor glæde, at Terese Sau Hansen kunne afsløre, at hun har et nyt projekt i støbeskeen, der både indeholder kunst og kage.

Kunst fylder nemlig en del for Terese Sau Hansen, der til daglig arbejder som kommunikationsassistent og projektleder på Trapholt Kunstmuseum i Kolding.

Efter finalen i "Den store bagedyst", hvor Terese Sau Hansen løb med sejren, drømte hun om, at kombinere de to ting, som hun elsker allermest.

– Jeg har et job på et museum, som jeg er meget glad for. Jeg har ikke lyst til at slippe kunstverdenen, så spørgsmålet er, om jeg skal begynde på at lave noget med kunst og kage, fortalte Terese Sau Hansen til BILLED-BLADET, der håbede, at få kontakt med nogle, der ville hjælpe med at realisere hendes drøm efter "Den store bagedyst".

Men nu lader alt til, at "Bagedyst"-stjernens drøm er ved at gå i opfyldelse. I et opslag på Instagram deler en Terese Sau Hansen nyhed om fremtiden.

– Hvad er ligheden mellem kunst og kage? Ifølge bagedyst-vinder og kunstkender @teresesau er der mange, og nu forener hun sine to store interesserr i én bog om kunst og kage, skriver Terese Sau Hansen og forlaget Book Lab i et fælles opslag på Instagram, hvor de afslører nyheden om, at Terese Sau Hansen skal udgive en bog, der hedder "Kunst og kage".

Det vides endnu ikke, hvornår bogen er færdig eller hvornår den kan købes.

Læs mere om: