7. jul. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Tessas navn er dukket op på fornem liste: Det hedder hun i virkeligheden

Iben Hjejle og Tessa 
Iben Hjejle og Tessa
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Tessa sprang tidligere på året ud som skuespiller, og nu er hun nomineret til SVEND Prisen for sin rolle i "Løgnen".

I Svendborg hylder man hvert år i august årets bedste film, tv-serier og skuespilpræstationer, og snart løber SVEND Prisen igen af stablen.

De nominerede er netop blevet afsløret, og mange TV 2-produktioner er rigtig flot repræsenteret.

Blandt andet er den relativt nye serie ”Løgnen” nomineret som årets danske TV-dramaserie.

De to hovedrolleindehavere er også at finde blandt de nominerede i kategorien Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie, og både Iben Hjejle og Tessa kan derfor vinde den eftertragtede pris.

Danskerne har i efterhånden en del år kendt Tessa for hendes talent som rapper, men i år sprang hun ud som skuespiller – til stor begejstring for både anmeldere og seere.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Tessa er dog ikke den 27-årige danskers rigtige navn, hvilket også fremgår af listen over de nominerede til SVEND Prisen.

Her kan man nemlig se, at rapperens borgerlige navn er Theresa Ann Fallesen.

SVEND Prisen finder i år sted torsdag den 28. august på Svendborg Torv.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot
Tessa til aftenselskab hos kongeparret i februar.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: