25. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Thas er i finalen i Den store bagedyst: Jeg kunne ikke have klaret det uden min forlovede

Thas fra " Den store bagedyst " 2023
Thas fra "Den store bagedyst " 2023.
Foto: Mikael Rieck
Thas skal i dag spænde sit forklæde for sidste gang, når hun i aften er med i finalen i "Den store bagedyst".

Mekanik-ingeniøren Thas fra "Den store bagedyst" har kæmpet sig hele vejen til finalen i "Den store bagedyst".

Men den 27-årige bagestjerne var aldrig kommet så langt, hvis hun ikke havde haft støtten fra sin forlovede, Peter.

Når Thas fortæller om Peter, så er det tydeligt at se, at det unge bagetalent bliver varm om hjertet. Han var en urokkelig støtte under ”Den store bagedyst”, og det gjorde hende kun endnu mere sikker på, at det er ham, som hun skal blive gammel med.

– Peter var den største støtte. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden ham. Jeg forstår ikke, at der er folk, der kommer igennem ”Den store bagedyst” uden en partner, fortæller Thas til BILLED-BLADET, der understreger, at Peter var sød til at hjælpe med opvasken efter hendes bageprojekter og løbe ned efter smør og sukker, hvis hun manglede det.

Da Thas deltog i "Den store bagedyst" gik meget af hendes tid med at fordybe sig i svære bageteknikker og avanceret opskrifter. Men efter bagedysten har hun fået tid til at prioritere venner og familie igen.

– Nu skal jeg bare bruge en masse tid på at være sammen med venner, familie og min kæreste, afslutter Thas og smiler stort.

Du kan se Thas i finalen i "Den store bagedyst" kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: