7. jan. 2023
Af Caroline Andersen

Thomas Blachman efter Simon Kvamms debut: Han griner ikke af mig

Dommerne i X Factor 2023
Dommerne i X Factor 2023
Foto: Hanne Juul
Ifølge Thomas Blachman så forsøgte Simon Kvamm bevidst ikke at grine af hans jokes for at pine ham.

Blachman har haft særligt meget at grine af i denne sæson af “X Factor”, der løber over skærmen hver fredag aften. Men faktisk har han mest grinet af sig selv.

- Det er en luksus jeg normalt ikke tillader. Altså at grine af mig selv, siger Thomas Blachman i programmet og kommenterer efterfølgende på hans irritation over, at Simon Kvamm ikke griner af ham.

- Simon har taget en beslutning om ikke at grine af mig. For langsomt at underminere min selvtillid. Når andre folk holder op med at grine af mig, så ved jeg, at det er en bevidst handling. For så usjov er jeg fandme heller ikke, siger Thomas Blachmann i aftenens afsnit af “X Factor”.

Men Simon Kvamm mener dog, at der ikke findes en større fan af Thomas Blachman end Thomas Blachman selv.

- Han er klart sin egen største fan i forhold til morsomheder. Det kan han slet ikke komme over når han lige får sagt noget sjovt, siger den nye dommer i dommerpanelet, Simon Kvamm.

- Det eneste jeg lægger mærke til, det er om han griner af mig. Griner han af mig, nej det gør han ikke. Det er jo det første våben man kan bruge mod mig. Det er jo den største pine, siger Thomas Blachman.

- Det er muligt, at jeg ikke griner nok af Thomas Blachmans vittigheder, men det er jo fordi det er så svært at komme ind med et grin. Man kan jo slet ikke være der i forhold til, hvor sjov han selv synes han er, siger Simon Kvamm som forklaring på, hvorfor han ikke griner af Thomas Blachmans vittigheder.

Programmet kan ses på TV 2 PLAY.

Læs mere om: