16. okt. 2013
Af Malan Joensen
Thomas Eje slemt forbrændt
Thomas Eje.
Arkivfoto: Krestine Havemann
Entertaineren var uheldig med en grydefuld spilkogende spagetti
Thomas Eje, 56, fik andengradsforbrændinger, da han kom slemt til skade under madlavningen derhjemme. Det skriver HER & NU.
Thomas Eje faldt, da han gik hen over et vådt køkkengulv bærende på en gryde fuld af spilkogende spagetti, og mødet med det varme indhold resulterede i forbrændinger i ansigtet og på kroppen.
- Bagefter havde jeg et ansigt som den forbrændte Formel 1-kører Niki Lauda. Men heldigvis helede mine sår fuldstændigt efter et par uger. Jeg nærmest skrællede sårlaget af ansigtet, og nedenunder var der fin, ny hud, fortæller Thomas Eje om hændelsen.