15. aug. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Thomas Evers Poulsen afslører: Sker om 14 dage

Thomas Evers Poulsen
Thomas Evers Poulsen
Foto: Gregers Overvad
Nu går der ikke lang tid, før spændingen bliver udløst for Thomas Evers Poulsen og de øvrige dansere i "Vild med dans".

Sommerferien er for de flestes vedkommende slut, og snart begynder arbejdet for alvor for årets professionelle dansere i ”Vild med dans”.

TV 2-hittet vender tilbage for 22. gang, og igen er Thomas Evers Poulsen med på holdkortet. Inden så længe finder han ud af, hvem han skal danne par med hen over efteråret.

- Det går 14 dage endnu, sagde han, da BILLED-BLADET torsdag mødte ham og manden til Biografklub Danmarks 30-års jubilæum.

TV 2 har endnu ikke bekræftet, hvilke 10 nydansere der er med i årets sæson, men der florerer masser af rygter, og melodi grand prix-vinderen Sissal er eftersigende med i programmet.

Selv vil hun ikke bekræfte noget, men da hun tidligere på sommeren blev spurgt, hvem hun helst ville danse med, faldt svaret hurtigt på netop Thomas Evers Poulsen.

- Nåh! Det var da sødt af hende. Det synes jeg da ikke lyder dårligt, sagde danseren med et stort smil.

Thomas Evers Poulsen har været med i ”Vild med dans” siden begyndelsen i 2005, og han tager snart hul på sin 20. sæson som danser i programmet.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

At det snart er slut, tager han rimelig roligt.

- Frem for at tænke på en kvinde hele tiden kan jeg koncentrere mig om ham (manden Sæþór Kristínsson, red.). Det er 20 år, hvor jeg ikke har kunnet planlægge noget i efteråret. Det glæder jeg mig også til at prøve. Jeg er taknemmelig over, at dans har kunnet fylde så meget, og den skal have én over armen.

Opgave: Biografklub Danmark fejrer 30-års jubilæum og præsenterer det nye program for 2025/26. Tid og sted: På Cinematekets Filmtag. Dørene åbner 13.30. Rød løber fra 14. Fotos: Diverse kendte, portrætter og helfigur samt konstellationer. Strax: Ja Journalist: Laura Hansen, 61765109
Sæþór Kristínsson og Thomas Evers Poulsen
Foto: Gregers Overvad

Selv om TV 2 har meddelt, at det snart er slut med ”Vild med dans”, er Thomas Evers Poulsen dog ikke 100 procent overbevist om, at programmet lukker og slukker for altid.

- Jeg tror, det er så godt et koncept, at der måske går et par år, og så byder TV 2 måske op igen, fordi de har fundet ud af, at der ikke er noget, der kan samle folk så meget som ”Vild med dans”, lyder håbet fra den erfarne danser.

Gæster til Biografklub Danmarks 30-års jubilæum

Mere om: