
Til fest med prins Joachim: Stéphanie Surrugue havde den på til ære for ham

Det er ikke tit, vi ser prins Joachim hjemme i Danmark, men mandag aften dukkede han op på Københavns Rådhus, fordi han var inviteret med til Copenhagen Goodwill Ambassador Corps’ festmiddag, som desuden bød på en prisoverrækkelse.
I år er den tidligere ambassadør Rufus Gifford modtager af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen.

For to år siden modtog DR-korrespondent Stéphanie Surrugue selvsamme pris, og hun var inviteret med på den særlige aften igen i år.

Hun var klædt i en smuk grøn og pink kjole fra Roberto Cavalli, men det var bestemt også værd at bemærke hendes fingerring, som var særligt udvalgt til aftenens anledning.
Ringen har hun selv købt, mens diamanten i midten har tilhørt hendes mor. Den var særdeles velvalgt, idet Stéphanie Surrugue sad til bords med prins Joachim, der ligesom hende selv er halvt franskmand.
- Jeg har taget min franske ring på til ære for ham, sagde DR-journalisten til BILLED-BLADET.


