23. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Til modeparty i mesterværk: Se hvem der klædte Cecilie Stenspil på til glamourøs gallafest

Cecilie Stenspil
Cecilie Stenspil
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Cecilie Stenspil var et studie i elegance, da hun i dansk design ankom til ELLE Awards.

I en drøm af en danskdesignet creation gjorde stjerneskuespilleren Cecilie Stenspil sin entré til 10-års jubilæumsudgaven af ELLE Awards i Aller Medias imponerende domicil på Havneholmen i København.

Cecilie blæste de fleste bagover med sit sublime look, som er skabt af hendes gode ven Jesper Høvring.

Nr. 7 Skuespiller Cecilie Stenspil var et studie i ren elegance, da hun indtog den hvide løber ved ELLE Awards 2023 iført en håndsyet gallarobe med slæb designet af Jesper Høvring.
Nr. 7 Skuespiller Cecilie Stenspil var et studie i ren elegance, da hun indtog den hvide løber ved ELLE Awards 2023 iført en håndsyet gallarobe med slæb designet af Jesper Høvring.
Foto: Lars H. Laursen

Stenspil følte sig naturligvis godt tilpas i den udsøgte robe, og Jesper Høvring så glad ud, da han på den lyse løber poserede sammen med Cecilie.

Cecilie Stenspil og Høvring var glade og tilfredse

– Jamen jeg tror, at det her er noget af det vildeste couture, vi nogensinde har lavet. Det er lavet i hånden alt sammen. Det har taget det meste af ugen, og kjolen så ikke sådan her ud i går eftermiddags. Lad mig sige det sådan. Men det gjorde den så i dag, sagde Jesper Høvring til festen fredag aften med en tilfreds Cecilie Stenspil ved sin side.

Cecilie Stenspil og Jesper Høvring
Cecilie Stenspil og Jesper Høvring
Foto: Lars H. Laursen

– Man kan jo ikke andet end føle sig tilpas i et mesterværk. Så jeg har det fantastisk, og faktisk er den ovenikøbet meget behagelig at have på, lød det fra Cecilie Stenspil.

Læs mere om: