8. mar. 2023
Af Caroline Andersen

Tina Lund har været væk fra børnene: Det har været hårdt

Tina Lund
Tina Lund
Foto: Birger Storm
Det kan være svært at balancere en karriere som professionel springrytter og være mor til to små børn.

Springrytteren Tina Lund dukkede op med ægtemanden Allan Nielsen til premieren på boksefilmen “Creed III” i CinemaxX. Tina Lund kunne fortælle, at det var dejligt at være hjemme efter to lange rejser til stævner i udlandet.

– Det er skønt at være hjemme igen. Jeg savnede børnene meget, forklarede Tina Lund om den seneste tur til Spanien, hvor stævnerne var gået over al forventning.

Sammen med Allan har hun børnene Louis, der er 10 år og seksårige Lilly.

– Jeg var også afsted i tre uger i december, så jeg er meget væk hjemmefra. Det er hårdt, men det er en del af det, når man gerne vil være på toppen i sporten, forklarer springrytteren, som har perioder i løbet at året, hvor hun er meget væk.

Tina Lund kunne også fortælle, at der ikke er nogle kommende tv-projekter i sigte. Men at hun savner at lave “Forsidefruerne”.

– Jeg savner programmet, og jeg savner pigerne, fortalte Tina Lund til BILLED-BLADET.

Læs mere om: