19. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Tour de France: Her er de danske rytteres kærester og koner

Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Mikkel Bjerg
Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Mikkel Bjerg
Foto: Ritzau Scanpix
De danske ryttere har stjålet manges hjerter under Tour de France, og herunder kan man læse, hvem der har stjålet rytternes hjerter.

Gennem det meste af juli har tusindvis af danske cykelfans kigget trofast med på skærmen for at følge de danske ryttere under Tour de France, og dem er der i år hele 11 af.

Nogle af dem, der følger ekstra godt med i løbet, er rytternes egne koner, kærester og børn.

Herunder kan man læse mere om de danske stjerners private lykke, som de helt sikkert glæder sig til at være sammen med, når Tour de France slutter på søndag.

JONAS VINGEGAARD

Danmarks største Tour de France-stjerne, Jonas Vingegaard, danner privat par med Trine Marie Hansen, som han i sin tid mødte, da hun arbejdede for Team coloQuick, som han dengang kørte for.

Tidligere på året blev de gift, og både Trine og parrets datter Frida på knap tre år har fulgt Jonas Vingegaard tæt under Touren igen i år.

Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen vendte endelig hjem til Glyngøre, efter en Tour sejr og efterfølgende fejring i både Holland & København.Men også i hjembyen blev der fejret godt igennem.
Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen.
Foto: René Schütze

MICHAEL MØRKØV

Michael Mørkøv har siden 2014 været gift med Trine Mørkøv, og sammen har parret tre børn. Alberte er den ældste, og så har de også Frederik, der er opkaldt efter kronprins Frederik, og Victor, der er opkaldt efter Viktor Axelsen. Sidste år var de alle fem med på Københavns Rådhus, hvor de danske tour-ryttere blev hyldet.

Hjemkomst og fejring af den danske Tour de France vinder Jonas Vingegaard
Michael Mørkøv omgivet af familien.
Foto: Jesper Sunesen

MIKKEL BJERG

Mikkel Bjerg deler interessen for cykelsport med sin hustru, for siden 2021 har han nemlig været gift med Emma Norsgaard Bjerg, der sidste år vandt DM i enkeltstart.

Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates) ved præsentationen til anden etape af Tour de France, 208, 9 km fra Vitoria-Gasteiz til San Sebastian, søndag den 2. juli 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Mikkel Bjerg
Foto: Ritzau Scanpix
Emma Cecilie Norsgaard Bjerg vinder DM i enkeltstart Kvinder Elite, Aalborg torsdag den 23. juni 2022.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Emma Norsgaard Bjerg
Foto: Ritzau Scanpix

MADS PEDERSEN

Mads Pedersen sikrede sig karrierens anden Tour de France-etapesejr på ottende etape, og privat har den danske sprinter også godt med succes. Siden 2019 har han nemlig været gift med Lisette Dam Jørgensen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-18/20200104_cfi01199-1.jpg
Mads Pedersen og Lisette Dam Jørgensen.
Foto: Claus Fisker

KASPER ASGREEN

Ligesom Mikkel Bjerg deler Kasper Asgreen også cykelglæden med sin udkårne. Kæresten Gabrielle Pilote Fortin er nemlig også professionel cykelrytter. Hun kommer fra Canada og bor i Andorra, mens Kasper Asgreen har adresse i Kolding. Se billeder af parret her.

Kasper Asgreen med DM-guldet - Mændenes DM enkeltstart i Aalborg torsdag den 22. juni 2023. Kasper Asgreen vinder DM-guld, Mattias Skjelmose Jenser sølv og Mikkel Bjerg bronze i DM enkeltstart 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Kasper Asgreen
Foto: Ritzau Scanpix

CHRISTOPHER JUUL-JENSEN

Christopher Juul-Jensen er ligesom mange af sine danske rytter-kollegaer også afsat, og privat er han gift med Malene, som han også har to børn med. Sidste år var firkløveret med på Københavns Rådhus, hvor Jonas Vingegaard og de andre danske tour-ryttere blev hyldet for deres indsats.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-18/20220727_jsu0790.jpg
Christopher Juul-Jensen med sin datter.
Foto: Jesper Sunesen
Hjemkomst og fejring af den danske Tour de France vinder Jonas Vingegaard
Christopher Juul-Jensen med sin datter og hustru.
Foto: Jesper Sunesen

SØREN KRAGH ANDERSEN

Også Søren Kragh Andersen har fundet én af dele livet med, men han værner om sit privatliv. Tidligere på året åbnede han dog en smule op, da han på Instagram delte nyheden om, at han og hans bedre halvdel, Jenna Kring, var blevet forældre. Billedet kan ses her.

Læs mere om: