8. feb. 2021
Af Majken Munk

Ulrich Thomsen: Det bliver en stor oplevelse

Ulrich Thomsen
Ulrich Thomsen
Foto: Hanne Juul
En række danske stjerner heriblandt Ulrich Thomsen indtager Færøerne i en ny kommende serie.

Ulrich Thomsen har sikret sig hovedrollen i en ny dansk serie.

Det er på en dyster baggrund, at karakteren Hannis Martinsson, der bliver spillet af Ulrich Thomsen, skal vende hjem til Færøerne. Da han pludselig finder et lig, bliver besøget kun mere besværligt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordic Entertainment Group.

Personlig oplevelse

Serien "TROM" er baseret på Jógvan Isaksens romaner om journalisten Hannis Martinsson, der spilles af Ulrich Thomsen. Skuespilleren ser personligt meget frem til optagelserne.

- På et personligt plan bliver det en stor oplevelse, idet at jeg aldrig har været på Færøerne. Det bliver også et glædeligt gensyn med Kasper Barfoes, som jeg har lavet Sommeren 92 med.

- Udover det bliver det en spændende serie, som politisk er meget aktuel i et land, som er relativt uudforsket på tv-markedet. Jeg glæder mig meget til til at komme i gang, siger Ulrich Thomsen om serien.

Flere danske stjerner

Ulrich Thomsen er ikke den eneste danske skuespiller i serien "TROM", der er den første Viaplay Original, der skal optages på Færøerne.

Maria Rich, som flere husker for sin rolle i tredje sæson af "Bedrag", spiller den lokale efterforskningsleder Karla Mohr, der ikke er helt begejstret over Hannis Martinssons interesse for mordet, hun efterforsker.

Også Olaf Johannessen, der egentlig kommer fra Færøerne, men er kendt fra mange danske produktioner, spiller også med.

"TROM" består af seks episoder, der får premiere på Viaplay i 2022.

Læs mere om: