25. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Under finaleforberedelserne til Den store bagedyst: Thas fik hjælp fra to tidligere Bagedyst-deltagere

Thas fra " Den store bagedyst " 2023
Thas fra "Den store bagedyst".
Foto: Mikael Rieck
Det er aldrig dårligt at have et par gode venner på hånden, der gerne vil hjælpe med at testsmage en masse kage.

Thas fra "Den store bagedyst" fik hjælp fra nogle kyndige venner, da hun skulle øve sig til finalen i "Den store bagedyst".

Thas havde inviteret de tidligere "Bagedyst"-deltagere Thomas Berg og Natasha Kallehave hjem, så de kunne sætte tænderne i hendes lækre kagekreationer.

Her var vennernes fornemmeste opgave, at de skulle bedømme og give feedback på Thas kreation.

– Da finaleforberedelserne var aller-allerhårdest, kom de her 2 til undsætning og hjalp mig bl.a. med at smage på testkagerne, skriver Thas i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at citere.

– Jeg håber alle har en @natashakallehave og @thebiglebergski i deres liv ❤️, afslutter Thas sit opslag med.

Du kan se Thas i finalen i "Den store bagedyst" kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: