8. aug. 2023
Af Caroline Andersen

Vejrværten Ellen Nybo stopper på TV 2

Ellen Nybo
Ellen Nybo.
Foto: Søren Jul Lamberth
Efter 11 år hos TV 2 skal vejrværten Ellen Nybo finde andre veje, når hun til slutningen af september stopper hos TV 2 Vejret.

Ellen Nybo er næsten fast inventar, når det kommer til TV 2 Vejret. Uge efter uge har hun oplyst danskerne, om de skal huske paraplyen, når de skal ud af døren.

Men nu stopper Ellen Nybo efter 11 år hos TV 2 Vejret. Det skriver hun på sin Instagram, hvor hun fortæller, at hun traf beslutningen om at prøve noget andet tilbage i maj.

– Jeg har valgt at stoppe i forbindelse med en omstrukturering af Nyhederne, som også påvirker TV 2 Vejret. Det har gjort beslutningen mindre svær, for dels har jeg kunnet søge en frivillig fratrædelse, dels føles timingen helt rigtig – noget nyt skal bygges op på Vejret og mens jeg flyver fra reden, står mine seje, kompetente vejrkollegaer klar til at levere topklasse vejr- og klimaformidling, skriver Ellen Nybo i opslaget.

Ellen Nybo stopper på TV 2 Vejret i slutningen af september.

Du kan læse Ellen Nybos opslag ved at klikke på linket HER.

Læs mere om: