15. maj. 2025
Af Lærke Valentin

Verdensstjerne ville have fat i Sissal: Derfor er hun glad for, at hun takkede nej

Sissal vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Hallucination".
Sissal vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Hallucination".
Foto: Mikael Rieck
En kæmpe verdensstjerne ville have fat i Sissal, da hun var bare 21 år. Det var en kæmpe mulighed for hende, men hun lyttede til sin mavefornemmelse.

Sissal er lige nu på mange danskeres læber.

I denne uge skal hun nemlig repræsentere Danmark, og hele rigsfællesskabet, til Eurovision Song Contest.

Det er en kæmpe mulighed for hende som sanger, og hun var slet ikke i tvivl om, at det var en chance, hun var nødt til at tage.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Tidligere har livet også budt på en stor mulighed, som virkelig kunne kickstarte hendes karriere.

Hun valgte dog at takke nej, selvom en kæmpe verdensstjerne ville have hende med. Det fortæller hun til DR.

Fulgte sin mavefornemmelse

Da hun var 21 år, var hun til audition i det britiske X Factor.

Her synger deltagerne først en runde, som ikke er foran dommerne - men alligevel blev selveste Simon Cowell betaget af hende.

Dommerne får nemlig mulighed for at vælge, hvilke folk fra "før"-auditions, som de ønsker at se til en rigtig audition foran det store publikum - og nå ja, resten af Storbritannien og hele verden.

Selvom han var vild med Sissals stemme, takkede hun nej, for hun var ikke klar til at stå foran hele verden - og modtage de reaktioner og holdninger, som folk nu måtte have til hende.

Sangerinden er i dag 30 år, og hun opfordrer de unge sangtalenter til at vente med at forfølge deres drøm om at blive sanger i for ung en alder.

Det kan nemlig være for håndt psykisk, hvis man ikke er forberedt på det.

- Man kan tåle det meget bedre, jo ældre man bliver, siger hun.

Sissal skal optræde i den anden semifinale på torsdag den 15. maj.

Danmark har ikke været i en Eurovision-finale siden 2019, men de danske bud har siden da stadig kæmpet bragt for at få en plads i finalen.

Eurovision Song Contest afholdes i år i Basel i Schweiz, efter schweiziske Nemo vandt med sangen "The Code" i 2024.

Mere om: